At flyve fra reden
Jeg flyttede hjemmefra som 17-årig for leve mit liv, så jeg vil aldrig forstå, dem der bliver der meget længere. Og jeg forstår, at der er forældre, der føler sig desperate ved at have børn i fyrrerne, der stadig bor under deres tag (selvom jeg mener, at disse forældre også er skyldige i situationen for ikke at have opdraget deres børn til gradvis uafhængighed). Det har endda et udtryk: bamboccioni (eller "store babyer") på italiensk. I Italien, ifølge hvad jeg har læst, er gennemsnitsalderen for børn til at etablere sig deres eget hjem 35 år; vi taler om 70 % af børnene, flere mænd end kvinder. I Portugal er vi lidt bedre med en gennemsnitsalder for selvstændighed på 29,7 år, begge lande dog over det europæiske gennemsnit på 26,4 år, hvilket allerede forekommer mig ret højt.
For et par dage siden læste jeg, at en italiensk mor blev tvunget til at sagsøge to sønner på 40 og 42 år, som nægtede at forlade hendes hjem og bidrage til husholdningsudgifter, på trods af at begge var i arbejde. Og hun vandt. Dommeren besluttede ganske glimrende, at forældre efter en vis alder ikke længere har nogen forpligtelse. De har indtil den 18. december til at lære at flyve. Som 75-årig er det på tide, at hun kan leve et selvstændigt liv uden børn, der klistrer sig fast til skørterne.