Følelsesmæssig intelligens
Uden at være et fag i sig selv, har træning af følelsesmæssig intelligens altid været en del af, hvis ikke læseplanen, i det mindste af skolelivet: hvordan man behandler kolleger, hvordan man respekterer lærere, hvordan man håndterer konflikter med hinanden osv. Derfor er jeg overrasket over, at det nu praktisk talt er en åbenbaring, at det er nødvendigt at fokusere på følelsesmæssig intelligens som skolefag. Og jeg er ikke enig i, at det primært skal være et skoleanliggende: ligesom at opdrage børnene er en forældres pligt, er det også deres ansvar at lære dem at håndtere deres følelser og andres følelser; skolen kan som hidtil spille en rolle i at understøtte træningen af ​​disse følelsesmæssige færdigheder, men hvis de ikke læres hjemme, er der næsten ikke noget at gøre. Og jeg vil fortsat fastholde, at skolens ansvar, ordentligt støttet af forældrene, er at lære børn at læse, skrive og regne.