Opdrage
At opdrage børn er en vanskelig opgave, og der er ikke noget manuskript, som en person kan følge. Derudover er ikke to børn ens, og hver enkelt skal behandles passende. Alligevel er der principper, der gælder for alle. Der er for eksempel ting, der burde være forbudt at sige til et barn, fordi det påvirker den måde, de ser verden og sig selv på. For eksempel: “pas på, du ikke kommer til skade” (fordi det kun underminerer deres selvtillid og tilliden til deres evner og gør dem mere usikre); eller “du driver mig til vanvid” (intet barn er ansvarligt for forældrenes følelsesmæssige velbefindende); eller “gør ikke x” (det er bedre at angive den specifikke ønskede adfærd, for eksempel “sæt dig ned og vent lidt”); eller “hold op med at græde, det er ingen grund til at græde” (det er bedre at trøste barnet end at invalidere dets smerte); eller “hvad sagde jeg? ” (det har aldrig hjulpet nogen og er den sikre vej til, et barn ikke længere vil betro sig i vanskelige situationer i fremtiden); eller en af ​​de virkelig frygtelige “vent til din far kommer hjem! ”
Vi begår alle fejl og ingen er perfekt. Men forældre som bliver klar over det og ikke engang indrømmer det og beklager overfor sit barn ej heller prøver at gøre det bedre næste gang, opfører sig ikke ordentligt. Man plejer bare sit image som ufejlbarlig.