Quiet quitting
Jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor der er arbejdsgivere, der mener, de har ret til at kræve meget mere af deres medarbejdere, end de bliver betalt for – flere timer, flere eller andre opgaver, der ikke er aftalt i kontrakten, opgaver, der ligger uden for deres kompetencer mv. Måske vil disse chefer ikke indrømme det, men jeg kender tilfælde af folk, der udfører deres arbejde perfekt og til kundernes tilfredshed og opfylder alle målene, men da de for eksempel går til tiden, i stedet for at arbejde over gratis, aldrig bliver forfremmet. Og i samme kategori så jeg mine forældre udvise stor faglig indsats og have hundredvis af ubetalt overarbejde uden nogen form for kompensation dag ud, dag ind, år efter år, uden at få noget ud af det andet end at beholde deres job, for det var det, der var forventet af dem.
Vi har dog en ny generation, som jeg ikke ser ud til at ville tilslutte sig denne "slaveri"-ordning: de gør præcis, hvad de blev ansat til, og for hvad de får betaling, hverken mere eller mindre, i den normale arbejdstid, en måde at være i livet, som jeg har hørt kaldet "quiet quitting" (overs.: at stoppe stille og roligt). Og jeg tænker det er meget godt. Ingen belønner dig for den såkaldte "kærlighed til trøjen".