Discount-kulturen 

Jeg må indrømme, at low cost-ideologien, som nu dominerer flyrejserne, går mig på nerverne: flere billetklasser med differentierede priser for dem der ønsker mere eller mindre komfort, færre eller flere servicetilbud, ekstra betaling for bagage og jeg ved ikke hvad. Det irriterede mig ikke at der var forskel mellem business class og economy class, da forskellen i forhold til det vigtige – tilladt bagage, komfort ombord og måltidet var forholdsvis lille: ok, man serverede måltidet i porcelænstallerkener på business class, der var lidt mere plads mellem sæderne, og på visse flyselskaber tillod de en ekstra bagage, men det var det. Nu er de flere selskaber, som ikke tillader bagage udover håndbagagen på den såkaldte economy class (som ikke ligefrem er billig), man betaler ekstra for måltidet osv. Og forleden introducerede TAP udover den almindelige economy class en economyXtra class, de såkaldte grønne sæder: det er slut med det varme minimåltid, de serverer kun en snack, sæderne kan ikke sættes tilbage som de øvrige på economy class, og de har ikke en de har en justerbar nakkestøtte, ingen tabletstativ, ingen stikkontakt og USB-stik eller ekstra benplads.

...

Det eneste, der mangler, er at introducere træbænke som i gamle dage på 2. eller 3. klasse på togene...

Jeg ved ikke, hvorfor damen på billedet smiler (muligvis fordi hun ikke selv skal ud at rejse å economyXtra), men jeg kommer i hvert fald slet ikke ikke til at kunne li’ dette.