Med eller uden børn 

Har I lagt mærke til, at folk med børn og folk uden børn er væsentlig forskellige? Eksempelvis har jeg kollegaer med børn, som siger at det at tage på arbejde er dejligt, nærmest en pause i sammenligning med fritiden, noget jeg aldrig ville have sagt; og mens jeg fejrer fredagene, er det næsten som om mine kollegaer med børn frygter dem lidt, da weekenderne med familien kræver mere energi end en arbejdsuge :-D Men der er flere forskelle, eksempelvis i valget af restauranter: jeg vælger dem med en menu jeg godt kan li. Og dekorationen også. Men dem med børn prioriterer at restauranten er børnevenlig, har børnestole, børnemenu, osv. Jeg ved hvad det betyder at sætte mig på sofaen med en bog og en kop kaffe; mine veninder med børn kender ikke til det, og hvis de kan få bare 5 minutter alene på toilettet uden afbrydelser, er det luksus. Og en tur i supermarkedet er for mig en afslappet ting, mens det for dem med børn, som tager dem med, er et mareridt med at løbe efter dem, tage slik og legetøj fra dem og sige nej. Og så videre.