tirsdag, september 18, 2012

Inspiration
I går var jeg til et foredrag / workshop betalt af jobbet med Chris Macdonald (på billedet foroven), landets nok førende ekspert på motivation til at ændre livsstil til en mere sund af slagsen. Jeg har set flere af hans programmer, og det er svært ikke at blive begejstret over hans smittende energi. Og i går var ingen undtagelse: med stor sans for humor udfordrede han os til at tænke anderledes med hensyn til motivation til at foretage radikale ændringer; det er ikke tilstrækkeligt at bombardere folk med information om farerne ved dette og hint – hvilket flere fejlslagne kampagner mod rygning viser klart. Det kræver en
gulerod”, et svar på spørgsmålet hvad får jeg ud af det?” Og viljestyrke er ikke nok, da den normalt er så knap. Derudover og udover et klart mål, skal man have støtte fra de mennesker omkring én og have en positiv holdning selv. Men mest af alt har man brug for søvn (!) Og et underskud af det saboterer enhver god hensigt, gør os mere utålmodige og intolerante, bringer relationer, hvis støtte vi har brug for, i fare og giver os en mere negativ holdning til os selv, hvorved tendensen til negative grublerier om bagateller øges (som foredragsholderens lidt naive tegning af koen forsøgte at illustrere ;-D).
Jeg elskede det!

(fotos forneden: vida de praia)