Prioriteter

Sommetider… mange gange fatter jeg altså ikke mennesket. Det bliver rasende over bagateller og lader temmelig alvorlige ting gå ubemærket hen. Man fælder hele skove og bibringer udryddelsen af art efter art og, bortset fra et par aktivister, vender verden det blinde øje til i kapitalismens navn og går videre som om intet var hændt. Men når en jæger dette efterår nedlægger en albino elg falder himmelen om ørene på ham – eller, i dette tilfælde, hele den norske befolkning, da stakkels Albin elg jo var en figur, en sensation, og fortjente at blive fredet.

Det er trist og så’n, men hvad med at bevare sansen for proportioner?