Videospil
Der er den idé, at voldelige computerspil generelt gør børn og unge voldelige i flæng. Men som med film, tegneserier og lignende tænkte jeg ved mig selv, om det nu var helt sandt. Og jf. hvad jeg har læst, er det ikke så entydigt: ifølge et eksperiment udført af en østrigsk og en engelsk videnskabsmand, ligger den sande fare i identifikationen med den voldelige figur, man spiller i spillet. Hvilket øges hvis figuren fysisk ligner den person, du spiller.

De delte deltagerne i to grupper – et hvis figur lignede og der ikke lignede. Senere bad de dem tilberede en ret til en anden person og blev instrueret i, de kunne tilføre den mængde af chili, de ønskede, men at selv den mindste mængde af chili kunne forårsage smerte hos dem, der smagte maden. Og de spillere, der identificerede sig mest med den voldelige figur var mere tilbøjelige til at tilføje store mængder chili.

 ...

 Sadister, man! :-D
(Kilde: Fischer, P., Kastenmüller, A & Greitemayer, T. (2010): Media Violence and the Self: The impact of personalized gaming characters in aggressive videogames on aggressive behaviour. Journal of Experimental Social Psychology, 46, 192-195)