Gode nyheder... og de andre
Hele verden – inklusive undertegnede – fulgte med i befrielsen af de 33 chilenske minearbejdere i sidste uge. De reaktioner vi overværede var en blanding af beundring for succesen, glæde over livet og genforeningen med familierne og en vis nervøsitet, mens de en efter en blev hejset op fra deres 69 dage lang ufrivillige fængsel i over 600 meters dybde op til overfladen igennem en tynd tunnel i den specielbyggede kapsel. De bjærgede minearbejdere lavede en pagt med hinanden og nægter at afsløre detaljerne om, hvad der skete dernede – for at beskytte dem fra nogle mere skamfulde situationer, forestiller jeg mig.
En af dem må imidlertid have haft mere pinagtige stunde end de andre: for der kom nemlig frem i lyset, at de 50-årige Yonni Barrios levede et dobbelt liv med hustru og familie og en elskerinde. De to kvinder kendte ikke til hinandens eksistens, men da minen styrtede sammen henvendte de sig begge to på minekontoret for at udtrykke bekymring for deres mænd. Og I kan vel forestille jer scenen, ikke sandt?
- (formanden): “Hvad hedder de så?”
- (Marta Salinas, hustruen, og Susana Valenzuela, elskerinden, enstemmigt): “ Yonni Barrios!”
- (formanden): “Uha, der må være ekko herinde…”
- (Marta Salinas): “Yonni Barrios er min mand”.
- (Susana Valenzuela): “Yonni Barrios er min forlovede. Han lovede at gifte sig med mig næste år”.’
(og i den næste scene ruller de to bedragne kvinder rundt på gulvet og hiver hinanden i håret. Alt imens formanden ringer til minen og i telefonen med Barrios kundgør han overfor ham den pinefulde situation; og denne håber virkelig, de først formår at redde dem omkring juletiden og halv angerfuld ser han allerede for sig en kagerulle… næ: to! :-D)