torsdag, oktober 14, 2010

Test
Ved I hvad den ultimative test på et kærlighedsforhold er? Jf. hvad jeg har læst er det sproget, det ordforråd parret bruger med hinanden. Og jeg taler ikke om skældsord eller mangel på samme: ifølge en undersøgelse gennemført af et forskerhold ved University of Texas udvikler forelskede par uden at lægge mærke til det et fællessprog ved at efterligne hinandens udtryk og ord; og når relationen begynder at gå skævt begynder de mere og mere at udtrykke sig forskelligt, idet de ophører med at påtage sig hinandens ordforråd. Som om behovet for at kommunikere, for at forstå og gøre sig forståeligt, er mindsket.

Interessant, ikke sandt? Og betydelig mere subtil og afslørende end at sende blomster ;-)