
“Mist en time om morgen og du vil tilbringe hele dagen med at lede efter den” (Anonym)
Der er dage, som starter dårligt – eller i hvert fald på en uventet måde – og som er umulige at rette op på. Det er forvirrede dage, som gør os omtumlet. Vækkeuret ringer ikke, og når man så vågner op af sig selv, burde man allerede være på vej ud af døren for at komme på arbejde. Man tager et hurtigt bad, springer en ordentlig morgenmad over, da man kun har tid til en hurtig kop kaffe. Man får mere trafik, end man plejer, og når man kommer frem på arbejdet bliver man nødt til at køre rundt efter en parkeringsplads. Forsinkelsen giver heller ikke tid til at få tankerne stille og roligt på plads, og man starter dagen på den værst mulige måde, med stress og sparsom koncentration. Omkring klokken ni-ti hævner den manglende morgenmad sig, og man er skrupsulten. Og hvad skal man gøre to timer før frokost, når et stykke frugt tydeligvis ikke er tilstrækkeligt til at stille sulten?
Kender I sådanne dage, hvor man forgæves forsøger at indhente en forsømt time? Heldigvis sker det ikke tit for mig. Og når uheldet er ude, er der kun én ting at gøre for at rette op på en dårlig start: komme hjem, sætte tingene og gå en lang tur langs stranden for at slappe lidt af og trække vejret.
(foto: Kiki-Folletosa)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home