mandag, oktober 12, 2009

Peace and love
Tilgiv min naivitet – og fejlbedømmelse, men jeg har altid troet, at man var nødt til at gøre noget helt ud over det sædvanlige for at få tilkendt Nobelprisen i ditten eller datten; USA's præsident Barack Obama – som kun har været præsident i knapt et år og derfor udover elokvente taler og sublime intentioner for mig at se endnu ikke har haft lejlighed til at udrette noget særligt for at fremme verdens fred – har lige modtaget Nobelfredsprisen, så det er altså ikke tilfældet.
Mother Teresa, som også fik denne pris, ofrede et helt liv på at bo blandt og tjene de fattigste af de fattigste i Calcutta; Mahatma Ghandi blev dræbt for at kæmpe mod den Britiske overherredømme i sit land gennem fredelige midler; Nelson Mandela tilbragte mange år i fængsel for ikke at acceptere den sydafrikanske Apartheidregime; Aung San Suu Kyi sidder stadig i husarrest, fordi hun står op imod Burmas militærjunta; og Mikhail Gorbachev åbnede Østeuropa…
… men så vidt jeg ved er Barack Obamas hidtidige eneste “heltedåd” (og den er slet ikke lille, men den forekommer heller ikke ligefem Nobelprisværdig) var at blive USA's første sorte præsident…
Nå: velfortjent eller ej tillykke, Obama! Og god tur til Oslo d. 10. december!