Åh, det hellige bureaukrati!... :-S
I Danmark kræver alle slags transaktionerer, der involverer fornyelse af dokumenter og den slags eksemplarisk lidt bureaukrati – man går ind på det rette kontor og på få minutter har man ændret navn eller civilstatus, eller fået bestilt et nyt kort med det samme og uden de store komplikationer. Og da jeg efterhånden har boet her i mange år, er jeg ikke længere vant til det monumentale bureaukratiniveau, der er gældende i Portugal.
Jeg bliver imidlertid snart nødt til at forny mit pas, og med det formål henvendte jeg mig til Portugals konsulat i København, som er et kapitel for sig hvad ineffektivitet angår (som I vil se…). De informerede mig om, at jeg havde brug for et gyldigt Id-kort. Ooops: da jeg ikke bruger Id-kortet til noget som helst fik jeg det ikke fornyet, så det er ikke længere gyldigt, og da det tilsyneladende ikke er til at komme udenom, hvis jeg gerne vil have et nyt pas, tog jeg til konsulatet bevæbnet med 2 pasbilleder, det gamle Id-kort og 53 kroner kontant (da de ikke tager Dankort!...), som jeg havde fået besked på.
Funktionæren fandt mig på sit lille arkiv (som virkelig er lille – en boks med kartotekskort – hvem sagde noget om digitalisering??... De eneste fordele ved det ufatteligt gammeldags system er, at det aldrig er nede, og lever op til genbrugsidealet, da kartotekskortene bruges igen og igen, selvom man skifter adresse. Hvorfor tror I, man har opfundet rettelak? ;-D); alt gik fint indtil den pågældende funktionær så billedernes format:
- (han): “Nej, nej, nej, de kan ikke have dette format, da de har forstørret ansigtet for meget”.
- (jeg): “Hvad beha’r? Hvad er problemet?”
- (han): “Jeg sender det til Lissabon, og de returnerer det for at få det lavet igen, da de ikke accepterer billederne, som ikke har det rette format”.
- (jeg): “Kan De ikke bare skære halsen over (på billederne, selvfølgelig)?”
- (han): “Nej, det kan ikke lade sig gøre, ansigtet skal være så stort her” (mens han peger på det gamle kort).
Og jeg tænkte med mig selv, at et forholdsvis stort ansigt på et identifikationsdokument kun kunne være en fordel, men ok; jeg underskrev alle de nødvendige formularer, satte fingeraftrykket på det nye kort samt ansøgningsskemaet og – heldigvis gjorde de det nemmere ved, at jeg fik lov til at sende de nye billeder med posten. Og så var det bare med at vente de 2 måneder (!), det tager at få Id-kortet fornyet…
… troede jeg: den næste dag ringede konsulatfunktionæren og beklagede ulejligheden ved at skulle be’ mig om at komme forbi igen; han havde modtaget de nye billeder, og de var i orden, men der var en for de portugisiske myndigheder uacceptabel lille bitte blækklat på ansøgningsskemaet til Id-kortet (uden tvivl fra da jeg satte fingeraftrykket). Og igen måtte jeg tage tidligere fri fra arbejdet for at kunne nå Ambassadens yderst begrænsede åbningstid fra 13 til 16.
Er det ikke bare en farce? Livet er for kort til bureaukrati!...