fredag, februar 27, 2009

Fedt er flot
Gode nyheder for dem – der ligesom jeg – vejer et par kilo for meget: jeg læste forleden, at i hvert fald når man er fyrre og opefter (jeg har ikke nået dertil, men om nogle år…) er det endda en fordel at have lidt ekstra fedt på kroppen, da det får os til at se lidt yngre ud ved at glatte nogle af rynkerne ud. Dette ifølge forskning fra en gruppe amerikanske forskere ledet af plastikkirurgen Bahman Guyuron ved Case Western Reserve University i Cleveland, som sammenlignede billeder af identiske tvillinger.
Som jeg plejer at sige, er der ikke noget, som ikke er godt for et eller andet ;-)
Og med denne fabelagtige nyhed ønsker jeg jer alle en god weekend.