Intelligensen og potensen
Det kan næsten lyde som en børnehistorie a la “skildpadden og haren”, men det er slet ikke en godnat historie. Stadig apropos dates er det måske alligevel ikke så vigtigt, om kæresten ser godt ud eller har kulturen og/eller pengepungen i orden. I hvert fald, hvis en kvinde tænker på at få børn: for jeg har nemlig hørt (og gæt hvor jeg har det fra…) at intelligente mænd har en fabelagtig sædkvalitet, betydelig overlegen i forhold til deres mindre godt udrustede fæller hvad den “øverste etage” angår.
Dette bemærkelsesværdige faktum blev afsløret i en temmelig simpel undersøgelse foretaget på University of New Mexico, i USA: de testede deres intelligens og deres sædkvalitet, og det klare proportionelle forhold var åbenlyst for det blotte øje. Og de pågældende forskere forklarer dette interessante fænomen med udgangspunkt i artens evolution (selvfølgelig, helt som man ville forvente): nemlig at mænd udelukkende er intelligente for at vise kvinderne entydigt og uden skygge af tvivl hvilke partnere, de bør vælge med henblik på formering.
Hvis det er forklaringen eller ej, spørg mig ikke, men det er da kuriøst…
... iu-huuu: Einsteeein!... Hvor er du henne?... ;-D
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home