tirsdag, januar 27, 2009

At arbejde er fordummende
Men forskerne må virkelig være ret tåbelige for tiden, for nu har de sågar fundet ud af at lave overarbejde er fordummende. At det at være produktiv tilintetgør de intellektuelle evner, idet det resulterer i træthed og forringer koncentrationen og hukommelsen. Konsekvenserne er reversible, men det kan tage lang tid at vende tilbage til normalen, især hvis man har arbejdet meget gennem et længere tidsrum.
I en finsk-britisk undersøgelse offentliggjort i American Journal of Epidemiology har forskeren Marianna Virtanen og hendes team interviewet og testet 2.200 offentligt ansatte og konstateret, at folk der arbejder i gennemsnit mellem 35 og 40 timer om ugen fik bedre resultater på intelligenstests end dem der overskred dette antal arbejdstimer. Og at resultaterne forringedes proportionelt med antallet af overarbejdstimer.

Jeg tror, at vores finske forsker har glemt at kontrollere for en lille detalje: hvad nu hvis dem, der arbejder det de skal uden at overdrive for meget, som udgangspunkt havde valgt denne strategi, netop fordi de fra starten var mere intelligente end dem, der overarbejdede helt vildt?… He he… måske har vores finske forsker haft meget overarbejde… ;-D

(foto: Colorbox)