Dårlige undskyldninger
Da jeg var barn og blev bange for at blive straffet fandt jeg på de dårligste og mest utroværdige undskyldninger a la: “ah, det ved jeg ikke” eller “ah, det var ikke mig” og så’n. Børnestreger, og man vokser op og lærer at stå ved tingene.
Eller rettere: nogle mennesker vokser op og lærer at stå ved tingene. Andre gør det ikke. Forleden læste jeg om en tysk mand ejer af en påfugl, der en dag følte sig truet eller provokeret af sit eget spejlbillede reflekteret på en parkeret varevogn, idet den troede det var en rivaliserende påfugl, så den angreb varevognen og efterlod den fuld af hakker og skrammer. Varevognen var imidlertid naboens, og han slæbte påfuglens ejer i retten og krævede en erstatning. Og dommeren gav ham medhold og fastsatte en erstatning på 22.000 kr. Og følgende var påfuglens ejers undskyldning for at prøve at slippe: ”ah, men min påfugl er meget tam og blid og forlader aldrig gårdspladsen, så det må have været en anden påfugl”… - ja, som om påfugle hang på træerne, ikke?!… Duh!

(foto: www.photosight.org)