Men hovedet på månen
I 80erne talte man meget om rummet, og der talrige science fiction film og serier, hvor der allerede var jordiske kolonier på andre planeter, og de interplanetariske rejser var så almindelige som at tage Metroen til Kongens Nytorv. Serier der havde rigtig meget fiktion, men hvor videnskaben lod meget tilbage at ønske; fantasifostre, som ikke engang i dag så mange år efter førte til noget særlig konkret i det virkelige liv.
Hotelkæden Premier Inn påstår imidlertid, at de om 25 år vil være klar med deres første hotelfilial på Månen – et hotel på 4.000 kvadratmeter. De har endda allerede anskaffet sig en femstjernet beliggenhed dér (en femstjernet beliggenhed? På Månen? Og hvor er lige havudsigten, kan nogen fortælle mig det?!…). Og de siger, at nu er det kun et logistisk problem (jeg forestiller mig, at de udover at tale om, hvordan de i al verden kan isolere hotellet fra de kanonstærke solstråler og de ekstreme temperaturer – som svinger mellem minus 180 grader og plus 130 – en lillebitte detalje – og at skulle løse det bogstavelige problem luftmanglen udgør, da Månen, så vidt jeg ved hverken har atmosfære eller ilt, også refererer til, hvordan de kan transportere byggematerialer, byggearbejdere, Vvs-folk, kokke, gartnere, portnere, rengøringsfolk, mad, drikkevand, møbler, håndklæder, rengøringsmidler, gæster, osv. derop til). Ja, ja… det er det, de siger. Jeg kan slet ikke se for mig, der er perspektiver i måneturismen, må jeg indrømme.
Men dem, der er mindre pessimistiskanlagt end jeg har nu endda mulighed for at investere i månelandskaber og prøve lykken: for blot 25.000 kr. sælger firmaet Moonshop.com nemlig en kvadratkilometer månegrund. Er der nogen, der vil slå en handel?
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home