Tømmermænd
Søndag morgen. Hvis I har været i byen og fik noget at drikke i aftes, håber jeg ikke, at I i dag har den værste form for tømmermænd: nemlig anger over at have gjort eller sagt noget dumt eller utilgiveligt, eksempelvis på en sms.
I en rundspørge foretaget af Telia i Danmark for nylig indrømmede en ud af fire af de adspurgte at have sendt sms’er eller foretaget telefonopkald, mens de allerede var temmelig fulde for at fortryde det efterfølgende (og her tæller ikke engang med dem, som synes det var for pinligt at komme med en sådan indrømmelse på noget så tåbeligt, he he he). Tilsyneladende var det især almindeligt blandt de 18 til 25-årige, hvor over 50% havde begået den type fadæse. Og en ud af fem, eller 18%, havde ringet eller sendt en besked til ekskæresten a la: “buaaaaaaaaaaaaaaah, hvor shavner jeg dig altshå!…” – hvilket muligvis er kongen over alle bommerter i denne genre.
I Danmark er man temmelig liberal, så enhver laver, hvad man vil uden at nogen blander sig; det er enhvers ansvar, hvad man nu har rodet sig ind i, så man diskuterer ikke praktiske løsninger i forhold til problemet. Men i mere restriktive lande, i hvert fald på nogle punkter, som USA og flere Asiatiske lande er der tekniske metoder: visse mobiltelefoner er udstyret med en slags låsemekanisme, og man bliver nødt til at puste i en slags indbygget alkoholmeter på selve telefonen, før man eventuelt får adgang til tasterne. Med andre ord: har man en kæp i øret, kan man godt glemme det :-D
… men farvel til taxien, som man så ikke kan ringe efter på forhånd: hvis man vil hjem må man vel gå?…
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home