Beskyttelse post-bytur
Det er tidligere blevet drøftet her, hvordan nogen ikke kan lade være med at sende pinlige sms’er, når de er helt og aldeles fulde, og om metoderne, man i visse lande bruger til at forebygge sådanne situationer.
Tilsyneladende er der også dem, som ikke nøjes med at sende et par ord men ser sig nødsaget til at sende en ynkelig halv afhandling per e-mail, til kæresten eller til chefen, efter en våd tur i byen. Og netop for at undgå dette har Google udviklet en ekstra funktion eller service til deres klienter, “Mail Googles”, som er en slags alko-lås til mailsystemet. Ideen er, at man programmerer systemet til at aktiveres automatisk på bestemte dage og tidspunkter, eksempelvis på typiske festaftener som fredag og lørdag. For at kunne få adgang til at sende en mail må man besvare et antal matematiske spørgsmål korrekt indenfor en tidsfrist, hvilket man angiveligt ikke ville være i stand til, hvis nu man var plakatfuld. Hvis ikke man svarer korrekt, bliver mailen ikke sendt.Imidlertid finder jeg det noget uretfærdigt: mens jeg altid er et matematisk nul og ville have svært ved at løse de matematiske opgaver uanset hvad, ædru eller ej (måske endda dårligere i ædruelig tilstand, hvem ved? ;-D), er der visse mennesker jeg kender, som er matematiske genier, og som sikkert ikke ville have spor vanskeligt ved at løse dem, om de så var døddrukne… skal vi vædde?
God weekend!
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home