Tænke, tænke, tænke
I mit fag møder jeg dagligt den ekstreme magt, som tanker har i forhold til alskens emotioner, valg og adfærd. Mange gange er forbindelsen logisk og ligetil mellem det, man tænker og eksempelvis føler, men ind i mellem virker forbindelsen fjern og uforklarlig.
Hvorfor er det eksempelvis at morbide eller voldelige tanker øger appetitten? Det giver umiddelbart ingen mening, men det er præcist det, som en gruppe forskere ved universitetet i Chicago, USA, for nylig har fundet frem til: at tænke om ens egen død eller være vidne til voldelige billeder synes at stimulere appetitten.
De afprøvede denne hypotese ved først at be’ folk om at tænke på deres egen død og bagefter be’ dem om at skrive en indkøbsliste over kun mad; tilsyneladende jo mere negative tankerne var, desto længere listen blev over indkøbte madvarer. Dette fordi man bliver ubehagelig tilpas, hvilket kompenseres for ved at spise.
Det samme gør sig gældende for personer med lavt selvværd: disse har tendens til at spise mere… især, hvis de kigger sig i spejlet samtidig (?)
Anyway…
Tænk positivt!… Tænk positivt!… Tænk positivt!…
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home