Næsten!
I dag var jeg i glimrende humør, da jeg vågnede. Og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, der ikke var nogen særlig grund til det. I dag er nemlig sidste arbejdsdag inden en enormt anticiperet, overordentlig lang påskeferie. Jeg har ikke haft ferie siden jul og havde efterhånden netop brug for nogle dage til at slappe af i og intet at bestille.
Vi har endnu ikke veldefinerede planer – men vi har jo fået to invitationer til familiefester, så vi tager på en ”bette” tur til Nordjylland også for at besøge mine svigerforældre. Og måske improviserer vi en forlænget weekendtur et eller andet sted kun os to. Uanset hvad vil jeg have 10 dage kun til mig selv – til os – hvor jeg regner med at tage ”revanche”: jeg vil sove ud, gå lange ture helst langs stranden hånd i hånd med min elskede, læse en eller anden total overfladisk bog skrevet af en eller anden jævnaldrende forfatterinde om en eller anden jævnaldrende kvindes dagligdag og med en lykkelig og overraskende glamourøs slutning (altså den berømte og min yndede ”chicklit” genre), eller Lars Daneskovs ”Far på Færde”, som jeg købte i december, og bekymre mig om intet.
Imidlertid vil jeg prøve at kigge forbi Strandkurven dagligt, da det er blevet en vane, men regn ikke med min tilstedeværelse klokken 7 om morgen, som jeg plejer – ferie er jo nu engang ferie :-)
(foto af “vores” strand: vida de praia)