“Det er altså ikke mit job!...”
Der er dem, der har succes i deres projekt om at gøre karriere, og der er dem, der ikke har. Hvorfor mon denne forskel? Mere eller mindre engagement? Mere eller mindre holden hånden over én? Mere eller mindre talent?
Ifølge ph.d Bill Lampton, forfatteren til bogen “The Complete Communicator: Change Your Communication, Change Your Life!” og en mand med 23 års erfaring fra erhvervslivet, er en af tingene, der for alvor påvirker ens troværdighed negativt som medarbejder, når man åbner munden og siger noget uden at tænke sig om – med andre ord: brølerne, som man bare lukker ud uden videre. Og han giver flere eksempler på hjemmesiden Careerbuilder.com:

- “Det er altså ikke mit job!”
(for hvis nogen kommer til dig med opgaven, må der altså være en rigtig god grund til det; eller i hvert fald er det en rigtig god lejlighed for at vise, hvad du kan og at du er en holdspiller)
- “Intet problem, det gør jeg bare.”
(i al fald hvis du siger det med et smil, hvilket kunne få nogen til at tro, det virker nemt for dig, og hvis det viser sig, det ikke er så nemt endda, ryger din troværdighed)
- “Sig ikke til nogen, at jeg har sagt det, men...”
(hvis det decideret er en hemmelighed, er det bedre du tier stille; og hvis det ikke er det, kommer man altid til at finde ud af, hvem rygtet kom fra. Og næste gang kan det måske handle om dig)
- “Der er 4 år siden, jeg sidst fik en lønforhøjelse”
(lønforhøjelser gives generelt for produktivitet – ikke for ancænnitet. At bringe det op overfor chefen vil kun minde ham om, du ikke har gjort dig fortjent til en lønfohøjelse i al den tid)
- “Det er ikke min skyld.”
(medmindre du er dommer, er din arbejdsplads altså ikke en retssal. Hvis din chef henvender sig til dig med et problem, er han nok ligeglad med, hvem har skylden, han vil gerne have det løst. Og at pege finger ad kollegaerne er heller ikke en holdning, der klæder nogen)
- “For at være helt ærlig...”
(den perfekte indledning til en sætning, der kun kan blive negativtladet. Og hvis du er ærlig nu, kan man så antage, du ikke er det almindeligvis eller hvad?)
- “Hvem stemmer du på?”(du burde vide bedre, nemlig at man ikke taler om politik – eller religion)
- “Jeg var på den vildeste bytur i nat...”(ja, det med at tage i byen og dukke op på arbejde trods tømmermændene gør dig ikke nødvendigvis den mest troværdige person i verden)
- “Hvis ikke... så...”
(at komme med et ultimatum til en kollega eller chefen er heller ikke den heldigste strategi i verden – medmindre du gerne vil betragtet som en træls, besværlig type; hvis det imidlertid er det, du gerne vil, jamen, så er det helt fint...)

Hmmm... tankevækkende...