Uden at tænke
”Kærlighed er stimulans for hjertet, samtidig med at forstanden lokalbedøves”.

Sacha Guitry

Jeg er glad for, at mennesket evner at forelske sig, at elske. Især i vore dage, hvor alt planlægges rationelt og til den mindste detalje flere år i forvejen: hvilken uddannelse man skal tage, på hvilken læreanstalt, hvornår man skal giftes, købe hus, få sit første barn, købe bil, skifte job, få sit andet barn, skifte bil, flytte til et nyt hus, osv., osv.
Kærligheden, forelskelsen er måske et af de få områder i livet, som umuligt kan planlægges. At forelske sig beskrives som Amors pil, der tilfældigt rammer det hjerte, han begunstiger at ”sætte i brand”. Og sommetider forelsker man sig i den, man mindst forventede.
Det var tilfældet, da jeg begyndte at komme sammen med min mand, som jeg havde været venner med i flere år forinden. Og selv i de første år af vores ægteskab kunne vi finde på at vende os til hinanden og udbryde overrasket: ”os to – hvem ville have tænkt det?…”
Jeg ville ikke have fundet et bedre parti, hvis jeg selv havde valgt det med fornuften og velovervejede logiske refleksioner, tværtimod.
Er det aldrig sket for jer at miste forstanden?