fredag, juli 06, 2007

Errare humanum est (juni 03, 2007)
(Stadig uden spor efter den fortabte strandkurvs tilstedeværelse)
Mens vi havde det sjovt med min kommende svigerindes polterabend i aftes, udspillede en bizar og ufattelig scene sig andetsteds i København.
Det danske landshold spillede nemlig hjemme mod Sverige i en kvalifikationskamp til Euro 2008. Den stod 3-3, et i sig selv bemærkelsesværdigt resultat, da en dansk spiller, som åbenbart følte sig krænket af en svensker, slog ham hårdt på bedste Zidane VM 2006-stil. Dommeren viste ham retmæssigt et rødt kort og dømte straffespark. Men lidet tilfreds med afgørelsen var der en dansk tilhænger (som siges at være bosat i Sverige – mon han var dobbelagent?…) gik på uforklarlig vis ind på banen og angreb dommeren. Denne standsede kampen og , efter seriøse (?) overvejelser, annullerede de 3 danske mål, og kampen sluttede 3-0 til Sverige. Selvfølgelig har UEFA det afgørende ord, og resultatet står stadig uforløst.
Interviewet (og nok fordi han ikke lige kunne finde et hul at gemme sig i) forsvarede den voldelige tilhænger, der skabte ubehag for 42.000 tilskuere i Parken (plus de 5 millioner derhjemme), sig med at han havde drukket 18 øl forinden.
Det er menneskeligt at fejle – men der er grænser!… (fotos: Liselotte Sabroe og Keld Navntoft, Scanpix)