Kvinden der har alt
Jeg har altid været vild med kontorartikler; jeg kan aldrig have for mange hæfter eller kuglepenne. Jeg mister selvbesiddelsen i en boghandel. Og jeg er måske tilbøjelig til at samle og hamstre sådanne artikler, såvel på kontoret herhjemme som i mit skrivebord på arbejde. Derfor bliver jeg på min gang kendt som ”kvinden der har alt”. Jeg får henvendelser fra fortravlede kollegaer næsten dagligt: ”duuuu… du har vel ikke et bånd til diktafonen/ en hæftemaskine/ en hullemaskine/ papir/ en saks/ disketter/ diverse bøger…”? Ja, jeg har endda udlånt en mobiloplader op til flere gange. Og hidtil har jeg ikke skullet sige nej :-)
Men jeg har heller ikke fået nogen henvendelser, som har været umulige at tilfredsstille endnu, a la: ”duuuu… du har vel ikke nøglerne til en Porsche”? Eller: ”duuuu… du har vel ikke et vinderlod til lotteri”? Eller sågar: ”duuuu… du har vel ikke sund fornuft”?… Når den dag kommer, vil jeg være på den.
(fotos: Jenautica @flickr.com og Jo Levine @flickr.com)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home