Kartoflen
Alle ved, at kartoflen oprindeligt kommer fra Sydamerika, nærmere bestemt fra Andesbjergene, et produkt fra opdagelsestiden. Hvad de færreste ved, er, at før den blev så populær, som den er i dag – en essentiel ingrediens i adskillige retter i hele Europa, ja, næsten hele verden – og i dag elsket af så mange – var den en foragtet og diskrimineret fødevare, i hvert fald indtil det 18. århundrede: denne uanselige, grimme knold blev endda forbundet med spedalskhed på grund af dens pletter og med "djævelens værk", fordi den var dækket af snavs, indtil den blev vasket. I mellemtiden sultede folket, og den blev et afgørende middel til overlevelse for de fattigste, der var i fare for at sulte. Dette var takket være propagandaen fra Antoine-Augustin Parmentier, en fransk farmaceut, der overlevede takket være kartoflen, mens han var krigsfange i Preussen, og som kæmpede for kartoflen over for hoffet og det videnskabelige samfund på den tid. Kong Ludvig XIV gav ham 22 hektar jord at dyrke, og Parmentier, ingen tåbe, plantede kartofler, som han bevogtede om dagen, men lod være ubeskyttede om natten i håb om, at de sultne mennesker ville stjæle hans kartofler for at plante og spise dem. Og det virkede. Det gik fra almindelige menneskers tallerken til kongers tallerken, og i dag er det, hvad det er.
(foto af kartoffeltyvene: Bridgeman Images)