Yndlingsbørn
For et par dage siden lyttede jeg til en meget interessant podcast, Birras de Mãe (oversat: Mødres Raserianfald), med titlen "faren ved yndlingsbørn". I teorien eksisterer de ikke. I mellemtiden indrømmede en mor, at hun havde et yndlingsbarn, og at hun havde skyldfølelser over dette, fordi forældre formodes at elske dem lige meget på samme måde. Hvortil nogen svarede, at alle forældre har yndlingsbørn, men at de var løgnere og ikke fortalte det til nogen. Mon det er sådan? Det tror jeg i visse familier ja. Men i andre er det et spørgsmål om, at der er børn med lettere temperamenter, som faderen eller moderen skaber mere affinitet med og derfor demonstrerer, hvad der synes eller er favorisering. Selvfølgelig er der træk, som du har mere kompatibilitet med end andre, men den mindre kompatibilitet skal der arbejdes på, primært fra forældrenes side, som er de voksne i forholdet, hvis du vil fjerne den skadelige favorisering (som ofte har konsekvensen, udover at ikke-favoritbørn føler uønskede, at det er skadeligt for forholdet mellem søskende på grund af misundelse). Fx at interessere sig for barnets liv, planlægge at lave en aktivitet sammen uden alle andre efter barnets smag osv. Forskelligt temperament eller mindre kompatibilitet bør ikke være en undskyldning for ikke at prøve så hårdt som muligt på at skabe bånd.