Mennesker uden børn vs mennesker med børn
Som et menneske uden børn og ven af ​​mange, jeg kendte, da de ikke havde børn, og nu har de det, bemærker jeg afgrundsdybe forskelle mellem før og efter, eller mellem dem og mig. For eksempel har folk uden børn samtaler, folk med børn forsøger at tale med andre, men bliver afbrudt en million gange. Folk uden børn ser frem til weekenden og som sådan er fredagen fantastisk. Folk med børn frygter weekenden, fordi de går fra arbejdet, men de hviler sig ikke, fordi der altid er masser af ting at lave og børn at underholde. Folk uden børn vælger restauranter ud fra menuen og atmosfæren, folk med børn også – men det skal være et børnevenligt miljø og ditto menu, hvilket gør McDonald’s ideel. Med valget af hoteller at tilbringe deres ferie på er det samme: mens mange mennesker uden børn begynder at vælge hoteller, der ikke tager imod børn, for at undgå larmen, vælger dem med børn familiehoteller, gerne med programmer for børn. Folk uden børn planlægger at gå ud med venner – en tur i biografen, frokoster og middage ude – men så snart folk begynder at få børn, holder de op med at gå ud, bortset fra at gå i parken med børnene. Folk med børn har et miniapotek derhjemme, for at være forberedt på enhver eventualitet, dem uden børn har måske ikke engang et plaster derhjemme.
Og vi kunne fortsætte hele dagen, da listen over forskelle er ret lang. Som om vi lever på forskellige planeter. Og det siges at folk uden børn er lykkeligere; det tror jeg gerne på med undtagelser.