Mere vedholdenhed
En anden form for vedholdenhed er den, hvor folk når et højt niveau i computerspil ved at investere timevis i at forbedre deres færdigheder. Som Willis Gibson, en 13-årig amerikansk teenager, der ligesom den første nogensinde nåede det sidste niveau – 157 – i Tetris (det videospil med de altid faldende farvede klodser, som jeg måtte stoppe med at spille, fordi jeg allerede så klodser falde uden at spille, og jeg spillede ikke engang meget), med en rekord på 999.999 points og en rekord i antal linjer, og slog Tetris, den første version til Nintendo fra 1989, med den originale hardware og et gammelt fjernsyn, da spillet på det niveau fryser, eller crasher, som man siger på computersprog. Efter hvad jeg læste, følte knægten ikke længere sine fingre efter at have spillet i timevis, med dette sidste vinderspil, der varede 38 minutter.
Willis har været semi-professionel i dette spil, siden han var 11 år gammel, han spiller 20 timer om ugen og har deltaget i flere turneringer, hvor han indtil dato har vundet 3.000 dollars (mere eller mindre €2.750) i præmier.
Og før I begynder at kritisere ham for “spild af tid”, kan det være en god træning for flere kognitive funktioner: hastighed, rumretning, koncentration, udholdenhed, osv.