Kænguru eller ikke kænguru, det er spørgsmålet
Jeg finder fascinerende forskellen mellem dem, der kender til ting fra marken (marken i betydningen lands/by, men også marken i betydningen, hvor tingene sker) og akademikere og andre mennesker, der er meget langt fra marken. For eksempel ville de, der bor på landet, aldrig drømme om at forsøge at bevare planter eller dyr, der er veritable plager; byboere, lad os sige, forventer at bevare alt til højre og venstre, så længe det er naturen. Generelt set. Et godt eksempel er, at Nike og Puma, to sneakers-producenter, allerede har annonceret, at de stopper med at bruge kængurulæder i deres sneakers. Og australierne, som har kænguruer i rigelige mængder, fordi kænguruens eneste naturlige rovdyr er mennesket, og som sådan, så længe der er rigeligt med mad, formerer de sig ubegrænset og forårsager enorme ubalancer i naturen, spørger kun sig selv: “men hvorfor???” I øvrigt er australierne endda meget stolte over, at deres nationaldyr bliver brugt til fremstilling af forskellige produkter (som kork i Portugal), endda mad. Der er endda en egen diæt, kaldet kangatarianisme, som udelukker alt kød undtagen kænguruer, da det er magert kød. Naturligvis kommer denne tilsyneladende politisk korrekte forbudsting fra USA, ligesom mange andre ekstremister, på grund af kampagner fra dyrerettighedsaktivister, selvfølgelig selv kilometer fra marken, som har opfordret politikerne til at forbyde kængurulæder i skoene. "Kænguruer er ikke sko," siger de.
…
Er lærred det?