Mig og navne 

Jeg glemmer aldrig et ansigt, men navne kan jeg slet ikke lære, uanset hvor meget jeg prøver. Forskere ved Kansas State University i USA har påvist, at det ikke at kunne huske navne i bund og grund handler om, man ikke interesserer sig for vedkommende (nå, tak så). En anden forklaring de havde var alderen, men… jeg har haft det sådan altid.

Men jeg læste forleden, at det er absolut muligt at lære navne (hvilket jeg tvivler men ok): eksempelvis ved at gentage navnet højt lige når man først har hørt det. Og at be folk om at stave det for en – hvilket blot er en undskyldning for at høre det en gang til. Og at tænke på navnet samtidig med at man kigger nøje på ansigtet efter et markant træk. Og så er det et spørgsmål om at stille spørgsmål til vedkommende, så man kan begynde at associere konkret information med vedkommende, eller at tænke på en kendis med samme fornavn, eller at lave en sætning som indeholder navnet.

Ok…

- Jeg hedder Anne.

- Hej, Anne. Hvordan staver man dit navn?

-A-n-n-e.

- Ah: Anne!

- Og hvad laver du, Anne?

- Jeg er massør.

(Massør Anne… har en ret spids næse. Anne… Boel. Anne… viftede med en fane)

…

Næ… :-D