fredag, september 19, 2014

Pas 
Mit pas er ved at udløbe og jeg skal ud og forny det i dag. Men at komme hertil har ikke været uden forhindringer: jeg kan ikke huske om jeg før har omtalt den totale inkompetence og ineffektivitet af Portugals konsulat i København. Det er et kapitel for sig som man kunne skrive bøger om. Men jeg vil holde mig til pasudstedelse, og bare for en sikkerhedsskyld mailede jeg dem allerede i januar for at høre, hvad der er påkrævet. Det gamle pas, ID-kortet (det giver mening, hvis man ser bort fra, det ikke længere bruges i Portugal og er blevet erstattet af et andet dokument i dankortformat, men ok, jeg har et, så det går) – og rede penge; ja, for vores ambassade har trods de nye IT systemer ikke en automat og kan derfor ikke tage dankort. I sidste uge ringede jeg til dem for at høre, om de kun tog kroner, eller om de også tog Euro, da jeg faktisk har lidt Euro derhjemme; kun kroner. Så jeg skal lige hæve nogle kontanter. Men ok, videre. Det jeg trods alt ikke havde forventet var, at de sagde, de for tiden ikke udstedte pas, da deres digitale kamera ikke var kompatibelt med deres nye IT-system, og at de ventede på et nyt kamera. What??? Så jeg var nødt til at udsætte det og forleden blev jeg så ringet op om, at de havde fået et kamera der fungerer og at jeg kunne bestille tid, hvilket heldigvis kunne lade sig gøre allerede i dag og på det tidspunkt jeg ønskede (da de kun har 3 timers åbningstid, nåede jeg at blive nervøs).
Nu håber jeg bare det vil gå godt i dag, og jeg takker Gud for der vil gå 5 år igen, før jeg skal igennem det hele en gang til, når dette pas udløber. Havde jeg været dansker ville jeg dog først gentage processen om 10 år. Og nu at vi er i gang er der mon nogen der kan forklare mig, hvorfor i alverden pas, der fuldstændig ligner hinanden i forhold til materialer og sikkerhed har så forskellige udløbsdatoer??? Den eneste forskel jeg kender til er at det danske som er valid i 10 år kun koster 69 kr. mere end vores…
[P.S.: De har ringet fra anbassaden: der er åbenbart fortsat tekniske problemer, så de udsteder fortsat ikke pas. De vil ringe mig op igen så snart de er sikre på, at alt virker, så jeg kan bestille ny tid til at få lavet nyt pas... grrrrrr :-S]