Lykke

Det gik rundt i hele verden, at danskerne var det lykkeligste folkefærd. Sådan ser de ikke ud ved første øjekast – de kan være afslappede i forhold til en masse ting, ja, men de beklager sig også hele tiden. Jeg dag kommer jeg og til at finde ud af hvilken metode de såkaldte lykkeforskere anvender for at kunne sige en befolkningsgruppe er mere lykkelig end en anden eller hvordan man blot forsker i, hvad der bibringer folk lykke generelt. Jf. hvad jeg har læst er nogle af de vigtigste faktorer en følelse af tryghed og tillid i samfundet, og set fra det perspektiv kan jeg bedre forstå, hvorfor danskerne betragter sig selv som lykkelige.

Men sommetider kan det være uvidenhed, der bibringer den største lykke: jeg læste forleden, at en gruppe nådige udviklingsarbejdere besøgte en gruppe kvinder fra de laveste kaster i Indien, som jo er dem der har de ringeste forhold og jobs i det samfund. Alligevel var kvinderne tilfredse med deres liv, da de ikke sultede og havde rimelig stabile arbejdsforhold. Indtil de nådige udviklingsarbejdere begyndte at fortælle om de mere fordelagtige arbejdsvilkår andre steder i verden, hvorved kvinderne for første gang  lagde mærke til deres egen ringe vilkår og fattigdom, hvilket øgede deres utilfredshed.

Konklusion: lykken er et meget relativt begreb og må være umulig at skabe et præcist videnskab omkring.