lørdag, marts 09, 2013

Og sagaen fortsætter 
Man, hvor er jeg bare træt af det med mailene: forleden modtog min mand endnu en (og jeg ved ikke, hvorfor det især er ham, der modtager dem...). Historien er som følger: ah, en af deres slægtninge, min klient, er død pga. oversvømmelserne i Benin (og vedkommende sendte et link for at bevise, der har været oversvømmelser i Benin, men da jeg er hunderæd for at åbne links sendt af fremmede pga. virus, havde vedkommende ikke heldet med sig). Vær så venlig som hans nærmeste pårørende at hjælpe mig med at få adgang til den afdødes penge (8,5 millioner dollars… yeah, right!... :-/) inden myndighederne konfiskerer dem. Og vi kan så dele formuen, 50% til hver. Jeg lover, alt vil blive gjort ad lovlige veje. Send mig bare deres fulde navn, adresse og telefonnummer, bla bla bla, det sædvanlige. Svar straks. Underskrevet Avocat Goho Pamphile AGBANRIN.
I kan godt se svaghederne i fidusen...?
For det første er sandsynligheden for, min mand har en slægtning i Benin forsvindende. For det andet hvis han havde det, hvad var så ideen med at dele hans arv med en anden, hvis det nu var så lovligt?! Og for det tredje “avocat”? Kan vedkommende ikke engang stave sig til sin påståede titel? Hvor ufedt!...
(foto: vida de praia)