mandag, februar 04, 2013

Mere doping
Og apropos doping har støvet efter de seneste cykelsportsskandaler knapt nok lagt sig, og der kommer en til af slagsen, men denne gang indenfor golf: golflegenden Vijay Singh står anklaget for at have brugt en forbudt spray. Lad os nu se, om han har brugt den eller ej, og om han har vidst den var forbudt eller ej. Jeg forstår (om end jeg ikke accepterer!) cykelrytterens fristelse, for de skal jo anstrenge sig ekstremt på pedalerne kilometer efter kilometer i dagevis op af bakken og ned af bakken. Men er der nogen der kan forklare mig hvilken fysisk anstrengelse man gør i golf, som får golfspillerne til at bruge doping…? De slentrer jo rundt fra hul til hul og løfter kun armen fra tid til anden til at slå et slag med køllen. Eller har jeg misforstået noget, og det kun er mig, der har slentret rundt fra hul til hul de få gange, jeg har prøvet at spille golf? :-D