onsdag, juli 04, 2012

Gavnlige nektarer
Der er tre ting, jeg ikke bliver træt af at lovprise for de gavnlige effekter de har for helbredet: chokolade, kaffe – og rødvin! Som jf. hvad jeg har læst er det ligeså gavnligt som motion! Ifølge en undersøgelse gennemført af en gruppe forskere ved universitetet i Alberta i Canada og for nylig offentliggjort i Journal of Physiology, har rødvin resveratrol, en antioxidant der bedrer muskelfunktionerne generelt og hjertefunktionen i særlig grad samt knoglemassen og den fysiske præstationsevne.
Forskerne foreslog, at denne opdagelse kunne hjælpe patienterne, der grundet fysiske begrænsninger ikke var i stand til at dyrke motion; men mit forslag er selvfølgelig, at det kan gavne selv dem, der som jeg knokler med at dyrke hård fysisk motion 4-5 gange om ugen, samtidig med det skaber et lille bitte dilemma: skal jeg gå i gang med mit sædvanlig spinningsprogram eller skal jeg sidde og nyde et glas i dag? ;-D