Cykelryttere

Der er noget jeg ikke fatter: nu har man fanget endnu en elitecyklist i doping, navnlig vinderen af Tour de France, Alberto Contador; som trods dommen og at han er blevet suspenderet i 2 år alligevel fastholder sin uskyld og beskylde den skæbnesvangre bøf, han angiveligt har indtaget, og som ikke til hans vidende skulle have indeholdt et ulovligt stof. En skrøne, som sikkert kun godtages af andre cyklister med samme stofproblem, men fornærm altså ikke min intelligens.

Nå, men tilbage til det, jeg ikke fatter: det er bevist, at cykelsporten i dag er fuld af doping. Så hvad er det mon, der får almindelige mennesker (læs: mænd!) alle vegne til at blive så inspireret, at de favner cyklingen og med cykelrytterne som forbillede begynder at klæde sig i de stramme cykelgevandter, hvor de så end tager hen? En veninde har fortalt mig, at der endda er forældre, som afleverer deres børn ud i børnehaven i det ekstremt pinlige cykeltøj, som strammer alle de forkerte steder, og som derfor fremmer de mest upassende associationer hos alle andre helt fra morgenstunden, hvorefter de tager på arbejde – på cykel. Og hvordan mon deres kollegaer reagerer ved deres ankomst på arbejdspladsen, helt svedige og med privatdelene derfor endnu mere markeret?

…

Det kan være, de føler sig meget maskuline, men det synes jeg altså ikke de er! Yew! X-P