Dem chefen ikke bryder sig om

Jeg synes, ​​jeg har et godt forhold til min chef: venligt, præget af gensidig respekt og sådan noget Men for et par dage siden opdagede jeg hvorfor: jeg generer ham ikke så meget. For jeg har læst, at der blandt ledernes foretrukne aversioner eksempel er en negativ holdning med ensidig fokus på problemerne, uden at præsentere løsninger; dem der altid brokker sig over stress selvom de har ligeså meget at gøre som andre; dem der altid skaber konflikter og intriger, men efterfølgende benægter det; uhæmmede tidsrøvere, bundløse kar, der i deres konstante usikkerhed altid er på udkig efter lederens anerkendelse i stedet for at vise selvstændighed og initiativ; dem, der læner tilbage - der er trætte af jobbet, men er for magelige til at skifte job; dem, der ihærdigt modsætter sig enhver forandring, “fordi vi plejer at gøre ting på denne måde”; eller dem, der klamrer sig til de regler og politikker i firmaet og ikke efterlader plads til spontanitet.