Videnskabelige samtaler
I ved jo udmærket, at min mand og jeg fra tid til anden kommer ind på nogle snakke til den videnskabelige side, hvor vi slet ikke kan bunde, dels pga. mangel på information, og dels fordi vi jo har en livlig fantasi ;-) Forleden var jeg ved at fortælle ham, at jeg på arbejdet havde set, at en kollega nok uden at tænke sig om havde skrevet “31/2”, og min mand vendte sig til mig:
- ham: “ja, for februar har normalt 28 dage, men hver 4. år er det et skudår, hvor det får 29. Ikke sandt?”
- jeg: “Lige præcis.”
- ham: “Men hvorfor mon det er sådan, at man for at det går op bliver nødt til at tillægge året en dag hver fjerde år?”
- jeg: “Uha, det må da være et kompliceret regnestykke...”
- ham: “ Ja, for et gennemsnit ville give hvert år 365 dage og et kvart, og det ville være dumt.”
- jeg: “Det ville det så sandelig...”
- ham: “ Hvis ikke man føjede en dag ekstra, kunne man måske aldrig nå frem til årets korteste dag… men jeg fatter ikke hvorfor, for Jorden går præcis samme strækning igennem omkring solen hvert år...”
- jeg: “Pas.”
- ham: “Men...”

Jo mindre man ved, jo mere man kan finde på, som I kan se ;-) Jeg kunne imidlertid ikke hvile, før jeg lavede lidt research om emnet, og her er hvad jeg fandt ud af vha. Wikipedia: at skudåret blev indført i 1582 i forbindelse med skiftet fra den Julianske Kalender til den Gregorianske Kalender i de katolske lande med henblik på at sikre en at kalenderen ligger fast i forhold til årstiderne. Med en fast længde af året på 365 dage ville tidspunktet for forårsjævndøgn flytte sig én dag i løbet af ca. fire år. Efter 730 år ville kalenderen være skredet i forhold til årstiderne, så foråret ville falde i september, og efteråret i marts. Men da der så pludselig kom en del dage i overskud, fjernede man 10 dage og gik derfor direkte fra 4. oktober til 15. oktober.
«Man tillægger en dag for at korrigere for diskrepansen mellem kalenderåret og den tid, det tager Jorden at gå omkring solen, idet man tager tropeåret og forårsjævndøgnet i den nordlige halvkugle som reference. Jorden er i gennemsnit 365,242190 soldage om at dreje hele banen omkring solen (1 tropisk år), mens man er blevet enig om, at kalenderåret har 365 soldage. Der er derfor ca. 5 timer, 48 minutter og 46 sekunder (altså 0,2422 dag) tilovers i hvert tropisk år. De overskydende timer lægges sammen og lægges til kalenderen som en helhed svarende til en dag (4 x 6 timer = 1 dag).»
Som en kuriosum «I de ikke katolske lande kom skiftet betydelig senere; I England og dets kolonier kom det først i 1752, hvor d. 2. september blev efterfulgt af d. 14. september, og nytåret blev ændret fra d. 25. marts til 1. januar.» Så denne gang var det ikke engang os, der var de mest opfindsomme ;-D