torsdag, marts 10, 2011

Øøøv!
Forleden fremkom jeg med den holdning, at jeg ikke bryder mig om positiv diskrimination, men der er en undtagelse: hidtil, i hvert fald I Danmark, har kvinderne betalt mindre i bilforsikring end mænd; eller rettere: det er mændene, især i alderen 18-29, som betalte mere i bilforsikring. Hvilket jeg kun finder rimeligt, da alt tyder på, at mænd har tendens til mere hasarderet kørsel og derfor klart fører, hvad alvorlige biluheld angår, i forhold til kvinder.
Desværre har EU (endnu engang) spoleret det, idet de netop har erklæret, at det er ulovligt at kræve forskellige bilforsikringspræmier baseret på kørerens køn. Og hvis jeg kender Forsikringsselskaberne ret, vil jeg vædde på, at det fremover vil betyde, jeg kommer til at betale mere i bilforsikring. Det er ikke fair! :-S

1 Comments:

Anonymous Anonym said...

Jo det er fair. At opdele efter køn er en generalisering.

Når man laver ulykker stiger ens forsikringspræmie. Når unge kvinder laver færre ulykker end unge mænd, slipper de således i forvejen gennemsnitsligt billigere.

Ved at give alle unge kvinder rabat belønnes både de dygtige og de dårlige unge kvindelige bilister i forhold til både de dygtige og de dårlige unge mandlige bilister.

25 maj, 2012 15:10  

Send en kommentar

<< Home