Afsked med stil
Jeg er ikke fan af begravelser. De kræver for meget følelsesmæssigt, dels grundet en uendelige sorg og uigenkaldelige følelse af tab, de indbefatter, og dels som følge af den måde, hvorpå alle lige pludselig synes ensidigt udelukkende at huske den afdøde som på alle måder en fantastisk person, uden at det nødvendigvis tegner et særlig præcist billede af vedkommende.
I Ghana prøver de i det mindste på at vise, hvem den afdøde var gennem kisten. Som ikke kun er en rektangulær boks men et sandt kunstværk med en hvilken som helst form afhængigt af personens historie: en sportsvogn til bilfanatikeren, en fisk eller hummer til fiskeren, en høne til ejeren af hønsegården, en sæk ris ril rissælgeren, en skruetrækker til elektrikeren, en Coca Cola flaske til den, der i live var afhængig af det, osv., osv., osv. Kun fantasien sætter grænser. Og man fejrer den afdødes liv (frem for vedkommendes bortgang) i dagevis og sommetider med deltagelse ad tusindvis af mennesker i festlighederne.
Det kalder jeg en afsked med stil ;-D