
Jeg elsker suppe, men grundet dovenskab – eller udefra en overbevisning om, at det er ekstremt kompliceret eller tidskrævende at lave, er det egentlig sjældent jeg giver mig i kast med suppelavning. Forleden blev jeg dog inspireret af min svigermor, som fik mig til at smage en meget enkel og lækker suppe. Jeg prøvede at lave den til aftensmaden i går og den blev vidunderlig! Så her er opskriften, hvis nogen gerne vil prøve. Jeg må advare med det samme, at man virkelig får varmen ;-)
(Opskrift til 4 pers.)
Ingredienser
400 g kyllingefilet
2 tsk raps- eller olivenolie
3 tsk rød karrypasta
2 fed hvidløg
1 chili
(evt. frisk ingefær)
salt og peber
3 peberfrugter
3 gulerødder
6 dl grønsags- eller kyllingebouillon
1 dåse kokosmælk
3 tsk majsstivelse
1 moden mangofrugter
Tilberedning
Skær kyllingefileterne i mindre stykker. Opvarm olien i en gryde og tilsæt karrypasta. Brun kyllingekødet sammen med finthakket hvidløg (ingefær) og chili. Krydr med salt og peber. Skær peberfrugt og gulerødder i tern og kom det ned til kødet. Tilsæt bouillon og kokosmælk. Lad suppen simre i 10-15 min. Rør majsstivelse ud i koldt vand og kom det i suppen. Giv suppen et kort opkog og tilsæt mango i tern. Smag suppen til med salt, peber og eventuelt mere karrypasta. Servér suppen med kogte ris og brød.
Velbekomme! ;-)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home