fredag, december 17, 2010

Ovenpå træet
I kender vel den klassiske situation med katten som må reddes ned fra træet? Forleden læste jeg den om kvinden, som måtte reddes ned fra træet. Det er sandt: en fransk kvinde havde været ude at løbe nær Toulouse, da hun pludselig blev forfulgt af en flok vildsvin (det hedder en flok svin, men jeg ved ikke, om det hedder det samme med vildsvin. Nå: videre!...), og hun måtte tage tilflugt i et træ. Hun prøvede at klatre ned igen, men, stakkel, hun faldt 2 meter ned og sad fast mellem grenene. Hun måtte ringe til politiet, som fandt hende rimelig hurtigt takket være GPS’en i hendes mobiltelefon. Og det endte ikke dér: hun sad så fast, at redningsfolkene måtte sende efter en helikopter for at få hende fri.
Det er rigtigt!