torsdag, december 09, 2010

Politisk korrekte fjollerier
Vi lever i forstyrrede tider, hvor fjolleriet får en del plads i det politiske korrekthedsnavn. Jeg læste forleden om toppunktet over absurditeterne: at en gruppe menneskerettighedsaktivister havde bragt tegneserien om Tintins rejse til Congo for retten, anklaget for racisme, og med anmodning til dommeren om at den fjernes fra samtlige biblioteker. Congoleseren Bienvenu Mbutu Modondo, som bragte sagen til myndighedernes opmærksomhed påstår, at den pågældende tegneserie nedgør det afrikanske folk i verdens øjne osv. Og derfor vil han sende den i “eksil”.
Jeg har “Tintin i Congo” og er enig i, det er den mest racistiske tegneserie, jeg hidtil har læst, men vi må ikke forglemme, at den udkom i 1931 og portrætterer den tid og de daværende synspunkter – ligesom historiebøgerne, diverse film og dokumentarer sikkert gør det. Og at den ligesom ethvert andet historisk dokument er til for, at vi lærer af den; hvis vi gemmer historien af vejen, er der vel en større risiko for, at vi gentager den?