onsdag, oktober 06, 2010

Hensyn
At leve i et samfund kræver sommetider mere hensyntagen overfor andre end det er muligt eller ønskværdigt for den enkelte. Det måtte en 41-årig tysk mand fra byen Solingen for nylig sande: for at slappe af fik han lyst til at løbe en tur, og da han åbenbart slapper bedst af nøgen, var det nøgen han besluttede sig for at tage ud at løbe; men for ikke at genere nogen gjorde han det sent om aftenen, idet han troede, han ikke ville møde nogen på det tidspunkt; det gjorde han så alligevel: en dame var ude at lufte hunden overraskede ham i den mundering og advarede politiet, som så sig nødsaget til at lukke en jernbanestrækning af, indtil den mystiske mand blev fundet, en eftersøgning der endda involverede en helikopter. Først da manden kom hjem igen blev han klar over, hvilket postyr, han uden at tænke sig om havde skabt, så han endte med at melde sig selv frivilligt. Han står sigtet for blandt andet at have forårsaget forsinkelser i 7 togafgange.

Tænk hvis ikke han havde vist hensyn og have løbet ved højlys dag!… ;-D