torsdag, marts 19, 2009

Thi kendes for ret
Det juridiske system er ikke altid logisk. Jeg ved godt, man siger, at selv kriminelle har ret til forsvar, men der er visse handlinger, der slet ikke kan forsvares, så hvorfor i al verden har de denne rettighed, også hvis det er mere end åbenlyst for det blotte øje, at de har gjort sig skyldige i den overtrædelse, de bliver anklaget for? Hvorfor spilde tid og penge på retssager, når der ikke hersker den mindste tvivl om den eneste mulige kendelse? Nemlig: skyldig! Og hvorfor stiller forsvarsadvokaterne sig til rådighed for at komme med de mest latterlige argumenter i et forsøg på at lade dem slippe billigst muligt?
I dag eller i morgen kommer der en afgørelse i sagen om Josef Fritzl, en 73-årige østriger, som gennem 24 år holdt indespærret i en kælder uden vinduer i byen Amstetten sin datter Elisabeth, som han voldtog utallige gange og gjorde gravid syv gange, mens børnene delte moderens ufrivillige fangenskab. Forsvarsadvokaten lagde ud med at insistere på, at den anklagede var et offer, den stakkel, for hans egen mors fornedrelser, og at han ikke er et monster – her citeres den anklagede: “havde han været et monster, ville han have slået sine fanger ihjel” – og at hans eneste forbrydelse og perversion var at elske alt for meget, i en sådan grad at han så sig nødsaget til at begrænse friheden for genstanden for hans kærlighed…
… genstand, ja, ja…

:-POg med et sådant forsvar er der dem, der har gisnet, at Fritzl muligvis kunne slippe af sted med en minimal straf og gå fri allerede efter 4-5 år. Hvilket ville opleves som en aggression mod min retfærdighedsfølelse! En person som begår de barbariske ugerninger, som han har begået, uanset hvorfor, har for mig at se mistet retten til at leve i frihed, og intet vedkommende gør vil nogensinde kunne kompensere nok for de handlinger – så der skal slet ikke komme på tale at få en hurtigere løsladelse som belønning for “god opførsel”.

Heldigvis erklærede den anklagede sig skyldig i samtlige anklager imod ham. Nu håber jeg bare, at retfærdigheden sker fyldest!

(foto øverst : Samuel Kubani og af den anklagede, der demonstrativt gemmer ansigtet bag en mappe under retssagen: Helmut Fohringer © Scanpix)