Sensationel opdagelse
Det er ikke hver dag jeg fanger nyheder fra mit gamle fædreland her. Og slet ikke om ting, som ikke er så ringe endda. Derfor fangede det straks min opmærksomhed, da de i nyhederne forleden nævnte, at man havde fundet en ny dinosaur i Portugal, mere præcist en ny – nå, ny, ny er den ikke helt, da den er over 150 millioner år gammel, det er nok mere rigtigt at sige hidtil ukendt – type Stegosaurus. Som idet den blev fundet omkring en forholdsvis ukendt landsby ved navn Miragaia er kommet til at hedde Miragaia longicollum. I modsætning til de andre stegosaurer , som er korthalsede, har den åbenbart 17 halshvirvler (longicollum betyder “lang hals”), hvilket giver den en længde på 6 meter fra hovedet til halespidsen. Og – som enhver sydlænding, he he he – siges den trods sit uhyrlige ydre med en krop på 3 tons og piggede ryg at have været fredelig og tilsyneladende vegetar.
Hvis man vil se denne kæmpe fra tidligere tider, kan man besøge den på museet i Lourinhã i Nordportugal.
(foto: Octavio Mateus, Museu da Lourinhã)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home