
Det er ikke fordi OL i Beijing er slut, at vi behøver at ophøre med at tale om nogle af dens deltagere. Slap af!... Jeg vil ikke tale om doping, ej heller om rekorder, ikke engang om sportsgrene eller medaljer eller sparsommeligheden i antallet af samme. Jeg vil egentlig tale om en bestemt bokser, som tilfældigvis kvalificerede sig til OL, men som blev slået ud næsten med det samme. Han er australier, er 25 år gammel – og hedder Brad Pitt.…
Nej, ikke den Brad, I tænker på. De er ham den anden. Navnebroren, som efter sigende er træt af at blive forvekslet med Hollywoodstjernen og af at blive drillet af den simple grund, at han deler navn men hverken deler berømmelsen, den fede bankkonto, hustruen attrået af den halve verden (den mandlige halvdel), ikke engang charmen eller udseendet. Og han har allerede appelleret til Hollywoods Brad Pitt om at holde op med at kalde sig Brad Pitt og i stedet bruge fornavnet på dåbsattesten, nemlig William (Bradley Pitt) for at undgå forvirringen og trælse situationer.

(fotos: Scanpix og Getty Images)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home